X

Dette skal du tænke over når du køber brugte biler

I dag bliver der solgt flere brugte biler end i mange år. Og det er der gode grunde til. Det er for mange et godt sted at starte, når de skal have bil, og udvalget bliver stort, fordi sælgerne også kan tjene penge på det.

Til gengæld er udvalget måske for stort. For det hele kan blive meget svimlende, og så glemmer du alle de vigtige ting, som skal huskes på. Læs videre og se, hvad der er værd at vide inden du foretager et køb af brugt bil.

Kilometertal – kan det passe?

En bils kilometertal er en god indikator for bilens stand. De fortæller dig jo, hvor langt bilen har kørt.

Til gengæld passer de ikke altid, og desværre findes der sælgere, som har fusket med tallene. Derfor anbefales det, at du altid går ind for at tjekke disse tal. Det kan du blandt andet gøre på Trafikstyrelsens hjemmeside.

Sørg for, at sælgeren er troværdig

Du skal altid være sikker på, at du har en troværdig sælger. Hvis du ikke har det, så er det slet ikke til at vide, hvad der kan være gjort med bilen.

I den digitale tidsalder er det heldigvis let at rette op på. Du kan for eksempel læse anmeldelser af sælgeren på nettet på flere forskellige hjemmesider. De giver dig en idé om, hvorvidt dette er en person, som andre gerne vil handle med.

Hav altid en makker med

Når du skal ud at se på en brugt bil, så er det let at blive forelsket med det samme. Og som det ofte sker med mennesker, så kan vi være villige til at lukke øjnene for mangler eller problemer.

Derfor bør du altid tage en ven med. Gerne en ven, der også ved mere om biler en dig. Når du så står og forelsker dig i en bil, så kan de hurtigt pointere problemer eller mangler. Så kan du komme tilbage til at være rationel igen!

Vær opmærksom på bilens stand

Du ved selvfølgelig godt, at du skal være opmærksom på, hvor god stand bilen er i. Men dette kan simpelthen ikke siges nok. Du skal sørge for, at alt der kan åbnes bliver åbnet, og alt som kan bules bliver tjekket med en lup. Der er nemlig ikke noget værre end at komme hjem med bilen og finde en række skader, som du nu har betalt for!

 

Claus Madsen:
Related Post